Resultatdokumentation


Vi laver som udgangspunkt løbende udviklingsmål for alle børn og unge i afdelingen, hvor vi skitserer mål og pædagogisk praksis. Hvis det drejer sig om en udredning, fokuserer udredningsteamet observationerne gennem opstillede fokuspunkter i starten af anbringelsen. Med afsæt i kommunens handleplan og de opstillede fokuspunkter udtages et eller flere indsatsområder og tilknyttede operationelle mål.

Det er børnehjemmet, der definerer de konkrete mål, men det sker som nævnt på baggrund af handleplan, aftaler fra indskrivningsmøde og afdelingens observerede fokuspunkter. Barnet eller den unge inddrages på den måde, at kontaktteamet udtager udviklingsmål, hvorefter kontaktpædagogen orienterer barnet eller den unge om målet og undersøger, hvilket perspektiv barnet eller den unge ser i målet. Her undersøges om barnet/den unge kan genkende, at der er en problematik, og hvad barnet/den unge selv synes de og pædagogerne kan gøre ved denne.

Der er som udgangspunkt løbende og mindst hver 6. uge opfølgning på målene, men i øvrigt er kadencen afhængig af de konkrete mål. Hvis det fx drejer sig om at afprøve en bestemt pædagogisk praksis for at nå et givet mål, kan det være hensigtsmæssigt at evaluere efter 14 dage, om den ser ud til at have virket, selvom målet måske ikke helt er nået. I andre situationer, hvor målet fx er at styrke barnets selvfølelse, er der brug for længere tid til at vurdere, om vi nærmer os målet.

Pædagogerne knytter løbende observationsnotater til de konkrete mål, hvorefter resultaterne dokumenteres ved hjælp af en team evaluering. Efter hver evaluering kan der opstilles nye mål med ny pædagogisk praksis, eller det kan besluttes at arbejde videre med det hidtidige mål med samme eller ændret pædagogisk praksis.

Den opsamlede dokumentation af de opnåede resultater på de forskellige mål indgår i afdelingens videre arbejde. Det kan fx dreje sig om anvendelse af mentaliseringsværktøjer, anvendelse af en bestemt metode til børn med ringe selvværd, anvendelse af en bestemt tilgang til børn, som har svært ved at komme i skole, eller anvendelse af en bestemt metode til at aflede udadreagerende børn og unge.

Man kan sige, at vores systematik omkring arbejdet med udviklingsmål gør os i stand til at dokumentere positive erfaringer på en sådan måde, at vi er tætte på at vide, hvad der har virket. Det betyder, at vi hele tiden kan anvende vores nyeste "best practise" på nye børn, naturligvis tilpasset den enkeltes konkrete og unikke problematik.