Støttet eller overvåget samvær
Døgncentret udfører støttet og overvåget samvær for familier med børn i alle aldre. Der kan både være tale om samvær med forældre, bedsteforældre og søskende. Samværet kan etableres ambulant eller som en del af indskrivning på døgnophold enten på Chr. IX Børnehjem eller på familieinstitutionen Bethesda.
Vores medarbejdere har stor erfaring i at facilitere både støttet og overvåget samvær og har erfaring med komplekse samværssituationer. Vi udarbejder en skriftlig rapport på baggrund af observationerne foretaget ved samværene, hyppighed og omfang kan aftales nærmere ved visitation af sagen.