På Chr. IX Børnehjem bruger medarbejderne Neuroaffektiv Analyse til at forstå barnets udviklingsmæssige forudsætninger og tilpasse den pædagogiske indsats derefter. Samtidig giver analysen vigtig viden til anbringende myndighed i forhold til barnets funktionsniveau og hvilken støtte barnet brug for – også når opholdet på Chr. IX Børnehjem slutter.
Når et barn igen og igen reagerer på en måde, der skaber konflikter, kan det være nærliggende at forsøge at forklare barnet, hvorfor det skal handle anderledes. Men hvad nu, hvis barnet endnu ikke har de udviklingsmæssige forudsætninger for at forstå forklaringen?
Det er blandt andet her, Neuroaffektiv Analyse – NAA – kommer ind i billedet på Døgncentrets afdeling Chr. IX Børnehjem.
– Som pædagoger kan vi have en tendens til at tro, at vi kan snakke os frem til alt. NAA hjælper os med at stoppe op og spørge, om det overhovedet er den rigtige vej. Nogle gange er vi nødt til at arbejde med barnet på en helt anden og mere oplevelsesorienteret måde, fortæller Karsten Salling, der er koordinator og pædagog på Chr. IX Børnehjem.
Hvor er der mulighed for udvikling?
Neuroaffektiv Analyse er udviklet med psykolog Susan Hart som en central drivkraft. Hun står bag den neuroaffektive udviklingspsykologi, som kobler viden om hjernens udvikling med forståelsen af menneskets følelsesmæssige, sociale og personlighedsmæssige udvikling.
På Chr. IX Børnehjem bruges analysen til at finde frem til barnets nærmeste udviklingszone: Hvor giver det bedst mening at sætte ind, når man vil tilpasse den pædagogiske praksis og herigennem understøtte en positiv udvikling?
Analysen foretages med udgangspunkt i medarbejdernes konkrete erfaringer med barnet. Det kan være kontaktpædagogen, en gruppe medarbejdere eller den samlede personalegruppe, der sammen gennemgår en række spørgsmål om barnets funktionsniveau. Hverdagsobservationerne er afgørende: Hvad ser medarbejderne faktisk barnet gøre i forskellige situationer?
På den baggrund bliver det tydeligere, hvilke kompetencer barnet allerede har, hvor der er mulighed for udvikling – og hvordan den pædagogiske indsats bedst understøtter den udvikling.
Viden, der skal kunne bruges videre
NAA er ikke kun et redskab til at kvalificere den pædagogiske indsats, mens barnet er på Chr. IX Børnehjem. Den viden, der opbygges gennem analysen og arbejdet med barnet, kan også bidrage til kommunens videre stillingtagen til, hvordan barnet hjælpes bedst muligt efter opholdet.
Derfor indgår NAA som en del af observationsrapportere på Chr. IX Børnehjem. Her kan analysen være med til at tydeliggøre, hvorfor bestemte pædagogiske tilgange virker omkring barnet, hvor dets udviklingsmuligheder ligger, og hvad det kalder på hos de voksne, der skal være omkring barnet fremover.
Det kan være relevant, når kommunen eksempelvis skal vurdere, hvilke ressourcer og kompetencer der skal være til stede i en kommende plejefamilie, på et andet anbringelsessted eller i forbindelse med en indsats i hjemmet.
På den måde bliver arbejdet på Chr. IX Børnehjem også en del af forberedelsen af den næste overgang i barnets liv: Viden om barnet skal ikke stoppe, når opholdet gør.
Når forklaringen ikke er nok
Et eksempel kan være et barn, der har slået et andet barn. Den umiddelbare pædagogiske reaktion kan være at tale med barnet om, at den anden blev ked af det, og hvorfor det derfor er forkert at slå.
Men hvis barnet endnu ikke har de nødvendige forudsætninger for eksempelvis at mærke og forstå den andens følelser, risikerer den voksne at gentage den samme forklaring igen og igen – uden at noget forandrer sig.
– Så kan man som pædagog ende med at blive enormt frustreret, fordi man tænker: Jeg har jo forklaret det her 10.000 gange. NAA hjælper os med at se bag om det og få øje på, om en anden tilgang kan have en anden effekt, forklarer Karsten Salling.
Det kan betyde, at tilgangen i stedet skal være mere kropsligt eller oplevelsesorienteret. En fodboldkamp, leg eller aktiviteter, hvor barnet får erfaringer med at mærke sig selv og være sammen med andre, kan være mere udviklende end endnu en samtale, hvis barnet ikke har forudsætningerne for at forstå og omsætte læring verbalt.
Det stiller også krav til de voksne
NAA handler derfor ikke kun om at forstå barnet. Analysen skærper samtidig blikket for, hvordan den pædagogiske praksis skal tilrettelægges, og hvad det kræver af de voksne omkring barnet.
Hvis forventningerne til barnet ikke matcher dets aktuelle udviklingsmæssige forudsætninger, kan analysen pege på behovet for at justere tilgangen. Det handler med andre ord ikke alene om, hvad barnet har brug for at udvikle, men også om hvordan de voksne bedst skaber betingelserne for, at den udvikling kan finde sted.
– Jeg kan blive nødt til at erkende, at jeg har lagt barren for højt for barnet. Så er jeg nødt til at skrue på mig selv for bedre at kunne forstå og være sammen med barnet. Jeg er nødt til at sadle om, siger Karsten Salling.
Den erkendelse er også relevant i overgangen fra Chr. IX Børnehjem til barnets næste tilbud eller indsats. For hvis man ved, hvilken tilgang barnet profiterer af, bliver det samtidig muligt at beskrive mere præcist, hvad der kræves af de mennesker og den ramme, der skal tage over.
Udvikling kræver tid og arbejdsro
Samtidig er det vigtigt ikke at forvente hurtige resultater. En ændret pædagogisk tilgang kan skabe bedre betingelser for barnets trivsel og udvikling, men udvikling tager tid.
– Det er langt fra sikkert, at man kan se en positiv fremgang efter to-tre måneder, bare fordi man ændrer tilgang. Det er over længere tid, man vil kunne se det, siger Karsten Salling.
Derfor er tid og arbejdsro også væsentlige forudsætninger for arbejdet på Chr. IX Børnehjem. Jo bedre mulighed medarbejderne har for at lære barnet at kende, arbejde systematisk med deres observationer og afprøve den pædagogiske tilgang, desto stærkere bliver grundlaget for både indsatsen her og nu og den viden, der efterfølgende kan gives videre.
Et bedre grundlag for den næste beslutning
For Chr. IX Børnehjem har NAA dermed betydning på flere niveauer. Analysen giver medarbejderne et fælles fagligt udgangspunkt, gør observationerne mere systematiske og skaber et visuelt billede af barnets ressourcer og udviklingsområder.
Men værdien rækker videre end Chr. IX Børnehjem.
Når analysen indgår i observationsrapporten, får kommunen ikke alene en beskrivelse af, hvordan barnet har fungeret under opholdet. Den får også et fagligt begrundet perspektiv på, hvilke tilgange barnet profiterer af, hvor der er mulighed for udvikling, og hvilke rammer og kompetencer der kan være brug for omkring barnet fremover.
Dermed kan den viden, der er opbygget under opholdet på Chr. IX Børnehjem, være med til at kvalificere et afgørende spørgsmål i den videre indsats:
Hvad har dette barn brug for nu – og hvad skal der være til stede omkring barnet, hvis barnet skal udvikle sig?
