Kontaktpædagogen


babysvomning

 

Kontaktpædagogen har den tætte kontakt til barnet og forældrene

Når et barn flytter ind på en af vores afdelinger, får barnet tilknyttet to kontaktpædagoger. De har en særlig tæt kontakt til både barn og forældre. 

Kontaktpædagogernes opgave er at skabe tætte relationer til barnet og medvirke til, at barnet trives bedst muligt, mens det bor på institutionen. 

Når et barn skal flytte fra Døgncentret udarbejder kontaktpædagogen i samarbejde med socialrådgiveren en plan for, hvordan barnet bedst muligt kommer videre enten til hjemmet, til en plejefamilie eller til en anden døgninstitution. 

Ved udslusning tager vi altid udgangspunkt i det enkelte barn. En udslusning kan vare 2-5 uger. 

Forældrene er altid velkomne til at ringe og snakke med barnets kontaktpædagog eller med en af Døgncentrets socialrådgivere.