Fysiske rammer

 

Bethesda er en villa der ligger i et hyggeligt og roligt kvarter i Aarhus Nord. Rundt om huset er der en lukket have med stor græsplæne, sandkasse og frugttræer. Huset ligger tæt ved indkøbs muligheder samt skov og strand. Der er gode busforbindelser til Aarhus midtby og banegården.

Huset er bygget i 1897 for til at huse et Mødre-spædbørnshjem, og er siden blevet moderniseret og udbygget flere gange. Der er plads til 10 familier, som er fordelt på fire forskellige afdelinger. Hver familie råder over 1-2 værelser og deler køkken, bad og fælles stue med en anden familie. Vi gør meget ud af at indrette huset så hjemligt som muligt, så det virker rart at være her. Beboerne opfordres til at medbringe diverse pynteting hjemmefra, så de kan indrette sig personligt.

Huset har et centralt industrikøkken med professionelt personale, der laver nogle af måltiderne, og som sørger for rengøring i fælles områderne. De øvrige områder sørger beboerne selv for. Der er vaskekælder, hvor beboerne kan vaske deres tøj gratis.